Button 0Button 1Button 2Button 3Button 4Button 5Button 6Button 7

Sidste Nyt
Status
Se det aktuelle antal registreringer i status

Se "Sidste Nyt" fra 2003
Se "Sidste Nyt" fra 2004
Se "Sidste Nyt" fra 2005
Se "Sidste Nyt" fra 2006
Se "Sidste Nyt" fra 2007
Se "Sidste Nyt" fra 2008
Se "Sidste Nyt" fra 2009


Sidste nyt fra 2011

November

Niels K. Mortensen er nu at betragte som fuldgyldigt medlem af Sammenslutningen.
Han har påvist mange såkaldte sikringsstationer i forbindelser broer.
Lis Bendix er nu at betragte som fuldgyldigt medlem af Sammenslutningen.
Hun var som bekendt den første på Hesselø og - indtil nu - den eneste, der har besøgt stationen der.

Under passage af Sprogø har hun taget foto af flere af de "moderne" stationer på øen, men samtidig også af noget, der ligner et murstenspostament på den NV-del af øen.

Stine bekræfter - efter flere hundrede passager - at det er et murstensfundament.



Juli
Under besøg i den SØ del af Sjælland må Niels konstatere, at stationen Terslev har måttet vige pladsen ( med eller uden tilladelse ) for et nyt villakvarter.

Så er målet nået med besøg på alle landets trigonometriske stationer.
Lis Bendix blev den første til at besøge Hesselø langt ude i Kattegat og frembringe foto af postamentet.
Årstallet er GS 1892.
I samme år er stationen Hulberg på Sjællands Odde oprettet, så det formodes, at den og Hesbjerg ved Gilleleje fra 1890 har været benyttet ved trianguleringen af Hesselø.

Lis Bendix finder et af Leif og Niels overset murstenspostament i skoven ved Banshøj, som er den sydlige station i en basislinie.

Niels Mortensen havde heller ikke set forannævnte murstenspostament og må derfor afsted.
Ved hjemkomsten melder spørgsmålet sig, om der mon også findes en overset ved den nordlige station Tophøj.
Og det gør der så.

Med tilladelse bevæger Niels sig ind på det militære øvelsesterræn ved Borris for at besøge stationen.
Vildledt af et militært kort med flere trekanter bliver det til omkring 10 km ekstra fodtur.

Vagten fortæller Lis Bendix og hendes mand, at en person ved navn Niels Gundersen havde fået tilladelse en time tidligere.
Lidt af et sammentræf.
Så de fandt stationen før mig, men de kørte også i bil derinde.


Maj
Per Hofman Hansen meddeler, at stationen Småhøje ved Kalundborg er godkendt flyttet til en ny plads i nærheden.
Granitstenen forsøges transporteret til Sønderho til genopstilling på den engang sløjfede station.

Marts
Flere personer har bemærket stationslignende indretninger under passage af Sprogø, dels med tog og dels med bil.
Og ganske rigtigt.
Ved granskning af KMS kort 1:25.000 findes 3 stk ved Nyborg, 3 stk på Sprogø og 3 stk ved Korsør.
De er uden tvivl af samme ny elektroniske type, som den nærliggende station Skabohuse.
De er sikkert alle etableret og anvendt i forbindelse med bygningen af storebæltsforbindelsen.

Vi bliver nødt til udruste en ekspedition for at aflægge dem et besøg.
Men man må jo ikke uden videre stoppe på øen.

Marts
Ved enhver lejlighed fortsætter Søren sin ihærdige jagt på postamenter, og har passeret de 200.

Sidste nyt fra 2010

December
Juleferien benyttes af Søren til nye jagter på postamenter.

Oktober
Niels K. Mortensen fra Struer har bidraget med enkelte rettelser, men også med billeder og oplysninger om tidligere anvendte stationer.
Bl.a. et fundament på Frøbjerg Bavnehøj.

August
Leif har som deltager i Skovkarlenes årlige cykeltur besøgt 14 postamenter på Fyn.
Nu om dage bestemmes deres rute rundt i landet i høj grad med hensyntagen til muligheden for besøg på postamenter.

En af deltagerne, Erik Skifter-Andersen har gennem årene udvist så stor interesse for sagen, - trådte til med gummibåd, da vi skulle indtage Fænø i Lillebælt - og har besøgt mange andre stationer.
Han vil for fremtiden blive betragtet som fuldgyldig medlem af Sammenslutningen af danske Postamentsøgere.

Juli
På toppen af Ellemandsbjerget på Helgenæs finder Niels fundamentet af et tidligere anvendt postament.
Stationen er ikke markeret på noget landkort, men på et søkort.



Sidste nyt fra 2009

Oktober
Undervejs til et møde når Niels at runde de 300 besøg.

August
Inspireret af artiklen i J-P har Børge Tjelle Hansen fra Dronninglund kastet sig over postamentjagten.
Han har allerede besøgt 46 og taget 203 fotos, som kan ses på hjemmesiden http//postamenter.sannetjelle.
Samtidig kan han dokumentere 6 fundne fejl i fortegnelse.
Det er meget beklageligt, og de er straks blevet rettet.
Fejlene drejer sig om forkerte årstal på besøgte stationer i den spæde start, hvor vi tydeligvis ikke har været omhyggelige nok.

Juli
I flere ture får familien i Esbejrg besøgt adskillige stationer i det sydlige Jylland og på Fyn.
Søren selv bliver noteret for lidt over tres, og Caroline og Conny kommer på listen over søgere.

Marts
Artiklen "Løst og fast om Postamenter" som er skrevet til KMS er i efteråret sendt til Jyllands-Posten, hvis redaktion af magasinet Explorer finder den interessant og sætter en journalist på opgaven.
Efter lidt gensidig orientering resulterer det i en artikel med overskriften "Postamentjægeren" lørdag den 21. marts.
Den viser sig at give en hel del respons, hvilket også tydeligt fremgår af besøgstallet på hjemmesiden.
Se artiklen i afsnit Diverse -> 8. J-P Explorer

Sammenslutningen af Danske Postamentsøgere